The Revengers' Comedies
1998 · 87 min.
Anmeldelse
The Revengers' Comedies er en ujævn sort komedie om den ulykkelige forretningsmand Henry Bell, der en aften på Tower Bridge redder en anden selvmordskandidat, den adelige Karen Knightly, fra et forfejlet selvmordsforsøg. Henry betror Karen, at han har mistet sit job til den nederdrægtige Bruce Tick, hvorpå Karen fortæller, at hendes ulykke skyldes den kolde og arrogante Imogen Staxton Billing, der lokkede sin (!) mand Anthony ud af Karens varme favn. Faktisk hader hun Imogen så meget, at hun foreslår Henry, at de to bytter mord. Det slår Henry naturligvis hen som en spøg.
Inden Henry har set sig om, er han dog installeret på Karens landsted, hvor han træffer Imogen Staxton Billing, der viser sig at være en sød og attraktiv kvinde. Uheldigvis er den psykopatiske Karen gået i gang med at realisere sin del af mordplanen, mens Henry får sværere og sværere ved at overholde sin del af aftalen, da han er faldet pladask for sit offer. Skæbnen giver dog Henry en hjælpende hånd ved en række afgørende lejligheder, så alt ender lykkeligt - eller gør det?
Efter en svag start kommer der liv i denne lettere konstruerede komedie, der kan ses som en sort-humoristisk version af Alfred Hitchcock's "Farligt møde" ("Strangers on a Train").
Medvirkende og hold
Instruktion
Manuskript
Medvirkende
- S Sam Neill Henry Bell
-
Helena Bonham Carter
Karen Knightly
- K Kristin Scott Thomas Imogen Staxton Billing
- M Martin Clunes Anthony Staxton Billing
- R Rupert Graves Oliver Knightly
- S Steve Coogan Bruce Tick
- L Liz Smith Winnie
- J John Wood Oberst Marcus
- A Anita Dobson Daphne Teal
- C Charlotte Coleman Norma