Edderkoppens spind
Along Came a Spider
2001 · 103 min.
Anmeldelse
Spændingsfilmen Edderkoppens spind byder på et gensyn med politipsykologen Alex Cross, som Morgan Freeman også spillede i "Samleren".
I Edderkoppens spind bliver en senators datter Megan Rose bortført for næsen af secret service agenterne Jezzie Flannigan og Ben Devine. De er ansvarlige for sikkerheden på skolen, der også tæller den russiske præsidents søn blandt sine elever. Bortføreren er psykopaten Gary Soneji, der har udgivet sig for at være lærer på skolen. Jezzie vil gerne gøre det godt igen ved at deltage i efterforskningen, og Cross indviljer modstræbende i et tæt samarbejde. Sagen er dog temmelig speget, for Soneji er ikke overraskende mere interesseret i den russiske præsidents søn. Cross er dog længere fra at opklare sagen end han tror, for pludselig tager tingene en uventet drejning.
Filmen har nogle esser i ærmet, men sammenlignet med "Samleren" er den mindre stemningsfuld, og plottet virker mere som handlingen i en middelmådig tv-krimi. Læg mærke til, hvem der ryger...