Gosford Park
2001 · 137 min.
Anmeldelse
Efter forbieren "Dr. T and the Women" er Robert Altman igen i topform med Gosford Park, hvori han bruger en kriminalhistorie som påskud til at hudflette det stive engelske klassesystem fra en svunden tid.
Filmen foregår i 1932 på herresædet Gosford Park, hvor Sir William McCordle, hans hustru Lady Sylvia og deres datter Isobel residerer. Herskabet inviterer familie og venner ledsaget af deres tjenestefolk til et større jagtselskab, men flere af gæsterne kommer ikke kun for at more sig. De er mere eller mindre desperate efter at få del i Sir Williams formue, men han er ikke i sit gavmilde hjørne. Da tjenestepigen Elsie har gjort skandale ved at forsvare Sir William under middagen, kan de pæne manerer, de høflige fraser og den ulastelige facade ikke skjule den trykkede stemningen. Samme aften findes Sir William myrdet - endda to gange.
Mange kunne have fordel af Sir Williams død, men kan kriminalassistent Thompson finde ud af, hvem der er morderen?
Mordgåden er faktisk underordnet, for Robert Altmans ærinde er først og fremmest at spidde borgerskabets diskrete charme og klasseskellet mellem herskab og tjenestefolk. Da Elsie overtræder spillereglerne og afslører sin affære med Sir William, er det fyringsgrund. Gosford Park er morsom og satirisk, men slutningen rummer en ægte og gribende tragedie, der for alvor giver næring til kritikken af det uretfærdige samfundssystem.
Altman opererer igen med et stort og næsten uoverskueligt persongalleri, og det gælder om at være oppe på dupperne, hvis man skal følge med. Gosford Park er en film, man med fordel vil kunne gense.
Medvirkende og hold
Instruktion
Manuskript
Medvirkende
- M Maggie Smith Constance Trentham
- M Michael Gambon William McCordle
- K Kristin Scott Thomas Sylvia McCordle
- C Camilla Rutherford Isobel McCordle
-
Charles Dance
Raymond Stockbridge
- G Geraldine Somerville Louisa Stockbridge
- T Tom Hollander kaptajnløjtnant Anthony Meredith
- N Natasha Wightman Lavinia Meredith
-
Jeremy Northam
Ivor Novello
- B Bob Balaban Morris Weissman
- J James Wilby Freddie Nesbitt
- C Claudie Blakley Mabel Nesbitt
-
Ryan Phillippe
Henry Denton
- S Stephen Fry politiassistent Thompson
- R Ron Webster betjent Dexter
- K Kelly MacDonald Mary Maceachran
- C Clive Owen Robert Parks
- H Helen Mirren Mrs Wilson
- E Eileen Atkins Mrs Croft
- E Emily Watson Elsie
- A Alan Bates Jennings
- D Derek Jacobi Probert
-
Richard E. Grant
George
- S Sophie Thompson Dorothy