Glitter

I Glitter spiller Mariah Carey en rolle, der ikke kan være fjern fra hende selv. Hun spiller nemlig den håbefulde Billie Frank, der gerne vil være sangstjerne.

Filmen kan kun have interesse for et meget lille publikum, nemlig sangerindens mest trofaste fans, for som film er den mislykket. Glitter fortjener ikke engang betegnelsen drama, for den er nærmest uden dramatik. Der er ingen dramatiske højdepunkter, ingen nævneværdige komplikationer eller forhindringer, og det er alfa og omega, hvis en historie skal fungere.

Hvis man leder ihærdigt, kan man finde et lille strejf af dramatik i Billies forhold til sin mor, som forlod hende, da hun var barn, og i forholdet til kæresten Julian, der bliver jaloux på hendes succes. I det store og hele er det dog en dans på roser for Billie at blive megastjerne. Det er slet og ret kedeligt.

På nær et par enkeltstående komiske øjeblikke er dialogen også ganske intetsigende, og alle personerne er uinteressante og i tilfældet med Billies to kiksede barndomsveninder også drønhamrende irriterende.