Tomb Raider

I betragtning af at film baseret på computerspil sjældent falder særligt heldigt ud må actionfilmen Tomb Raider betegnes som lidt af en succes. Det er en kontant spændingsfilm, der går James Bond- og Indiana Jones-filmene i bedene, for filmen er proppet med eksotiske locations, magtliderlige skurke og flotte actionsekvenser.

Lara Croft burde egentlig gå til teselskaber og opføre sig som en rigtig dame, som det nu sømmer sig for arvingen til et herresæde og en større formue. Lara vil dog meget hellere tage på eventyr ligesom sin afdøde far. Det får hun rig mulighed for, da hun falder over en usædvanlig antikvitet. Pludselig er hun rodet ind i jagten på de to halvdele af Lysets Triangel, der kan gøre deres ejermand i stand til at skrue tiden tilbage og kontrollere den. Det vil Lara gøre alt for at forhindre, selv om hun også er tiltrukket af ideen om at kunne vække sin far til live igen. Filmens handling er selvfølgelig noget rod, men det er uundgåeligt i film, der drejer sig om manipulation med tiden.

I legemliggørelsen af alle computernørders drømmepige Lara Croft kunne man have frygtet det værste, men selv om Angelina Jolie er blevet udstyret med en kunstig barm, så er det forbavsende lidt, at hun skal udstilles som sexobjekt. Fokus er lige så meget på hendes handlekraft og humor, ja selv hendes følelsesliv. Derimod er alle filmens andre roller de rene stereotyper.