Die Another Day
2002 · 132 min.
Anmeldelse
Die Another Day er endnu en spektakulær actionfilm om den britiske agent 007.
I filmens indledning er James Bond på mission i Nordkorea, men missionen går i vasken, da den korrupte oberst Moon og hans håndlanger Zao afslører Bonds identitet. Efter et år i fangenskab bliver han udvekslet med Zao, men efter dette forsmædelige nederlag slår selveste M hånden af ham. James Bond sætter nu alle sejl til for at få renset sit navn. Hvem har forrådt ham?
Denne lidt usædvanlige præmis med en udsultet og beskidt James Bond er et spændende udgangspunkt for historien, der dog snart er tilbage i sin vante gænge med en ulastelig klædt actionhelt, skønne kvinder, eksotiske omgivelser og en historie uden meget hold i virkeligheden.
I Bonds bestræbelser på at komme til ære og værdighed igen kommer han på sporet på den medieliderlige milliardær Gustav Graves, der ikke er, hvad han giver sig ud for at være.
Bondfilmene har med tiden fået hård konkurrence, men alligevel lykkes det altid folkene bag serien at finde på nye tricks og hæsblæsende actionsekvenser. Lidt flere pusterum er dog en mangelvare i Die Another Day, hvor snart sagt hele handlingen foregår i opskruet tempo.
Medvirkende og hold
Instruktion
Manuskript
Medvirkende
-
Pierce Brosnan
James Bond
-
Halle Berry
Jinx
- T Toby Stephens Gustav Graves
- R Rosamund Pike Miranda Frost
- R Rick Yune Zao
- K Kenneth Tsang General Moon
- W Will Yun Lee Oberst Moon
- E Emilio Echevarría Raoul
- S Samantha Bond Moneypenny
- C Colin Salmon Charles Robinson
-
John Cleese
Q
- J Judi Dench M
-
Michael Madsen
Falco
- M Madonna Verity