Arven

Anden del af Per Flys trilogi er næsten på højde med forgængeren "Bænken", men helt så gribende bliver Arven dog aldrig. Det skyldes måske, at konflikterne hører til i kategorien luksusproblemer. Dramaet er unægteligt noget mere hjerteskærende i "Bænken", hvor hovedpersonen spillet af Jesper Christensen er helt nede og skrabe bunden.

Mens "Bænken" skildrer bunden af samfundet, foregår Arven blandt Danmarks lille overklasse. Christian Borch Møller har egentlig skabt sig en lykkelig tilværelse i Stockholm som velrenommeret restauratør med den smukke og talentfulde skuespillerinde Maria ved sin side. Han har lagt hundrede af kilometer mellem sig og sin familie, men det spiller ingen rolle, da hans far dør for egen hånd.

Familien Borch Møller ejer et stålvalseværk med hundredevis af ansatte. Christian føler naturligvis en vis forpligtelse til at overtage firmaets ledelse for at redde den synkende skude. Ifølge hans dominerende og handlekraftige mor Annelise er der ingen andre end ham, der kan, heller ikke svigersønnen Ulrik. Som en anden kongesøn føler Christian sig tvunget til at overtage tronen. Det får store konsekvenser for hans ægteskab, for Maria har forståeligt nok svært ved at se det rimelige i, at de skal tage afsked med deres gode liv i Stockholm og at hun må opgive karrieren.

Det er lidt problematisk, at det er så svært at føle med hovedpersonen, fordi han i størstedelen af filmen er følelsesmæssigt tilknappet. Det er langt nemmere at identificere sig med Maria, der registrerer den gradvise forandring i Christian. Til sidst går hun fra ham, hvorefter han finder en ny kvinde, der er indforstået med spillets regler. Han har dog betalt den højeste pris: sin menneskelighed.