Dansk

Charlies Angels - Uden hæmninger

Charlie's Angels: Full Throttle

2003 · 103 min.

6 ud af 8

Anmeldelse

Charlies Angels - Uden hæmninger er en veloplagt actionkomedie med den labre trio Natalie, Dylan og Alex. Denne gang er det englenes opgave at sørge for, at et vidnebeskyttelsesprogram ikke falder i hænderne på de forkerte. Derfor bliver de også nødt til at finde ud af, hvem de er oppe imod, for nogle prøver ihærdigt at få fat på de hemmelige informationer. Hvad Alex og Natalie ikke ved er, at Dylan har en særlig interesse i at fange forbryderne.

Festen begynder i Mongoliet med en forrygende startscene, men det ender ikke her. Som en anden James Bond-film kommer englene vidt omkring, og de optræder i alle mulige forklædninger. Det skorter heller ikke på vilde effekter og flotte kampscener. I ægte postmodernistisk stil myldrer det også med referencer til andre film. Filmens clou er dog dens humor. Den gør simpelthen tykt grin med de fremherskende kvindestereotyper, og i den forbindelse brillerer og charmer ikke mindst Cameron Diaz.

Af uforpligtende underholdning at være hører "Charlies Angels 2" absolut til i den øvre halvdel.

Medvirkende og hold

Instruktion