Dansk

Pirates of the Caribbean - den sorte forbandelse

Pirates Of the Caribbean - The Curse of the Black Pearl

2003 · 142 min.

6 ud af 8

Anmeldelse

"Pirates Of The Caribbean - den sorte forbandelse" er en vildt underholdende og morsom sørøverfilm, der stjæler med arme og ben fra genrens klassikere. Det er ret larmende, men ikke uden charme. Filmens alenlange titel er egentlig ganske sigende: det er ikke mådehold, der præger filmen. Der er faktisk lidt for meget af det hele. Det gælder også handlingen, der bliver ved og ved, til den er næsten umulig at genfortælle.

Det legendariske sørøverskib The Black Pearl med dets frygtede besætning under ledelse af den skurkagtige kaptajn Barbossa angriber Port Royal på Jamaica og bortfører den skønne guvernørdatter Elizabeth Swan. Det er ikke løsepenge, de er interesserede i. De vil for alt i verden have fat i den guldmedaljon, som Elizabeth bærer. Det er det manglende guldstykke af en aztekerskat, som Barbossa og hans mænd har stjålet. Nu vil de levere skatten tilbage igen for at ophæve den forbandelse, der hviler over skibet.

Smeden Will Turner, der er hemmeligt forelsket i Elizabeth, beslutter sig for at optage forfølgelsen af The Black Pearl, mens alle andre tøver. Sammen med den rådsnare, men småtossede og moralsk anløbne Jack Sparrow, der engang var kaptajn på Pearl, kaprer han et skib og sætter efter bortførerne. Se, det var kun begyndelsen. Der er masser af romantik, spænding, komik, flotte effekter og imponerende slagscener i resten af filmen, kort sagt smæk for skillingen.

Medvirkende og hold

Instruktion