The Two Jakes
1990 · 138 min.
Anmeldelse
The Two Jakes er en fortsættelse til Roman Polanskis stemningsfulde film noir "Chinatown" fra 1974. Privatdetektiven Jake Gittes bliver atter viklet ind i en omfattende og ganske uigennemskuelig svindelaffære, der også omfatter mord og utroskab.
En af Jakes klienter, hans navnebror Jake Berman, skyder sin kones elsker, men hvad der på overfladen ligner et affektmord, har måske rod i noget ganske andet. Den myrdede, Bodine, var nemlig Bermans forretningspartner, og Berman har stor økonomisk gevinst ud af makkerens død.
Sagen er dog endnu mere kompleks, for Katherine Mulwray, datter af incestofferet Evelyn Mulwray, der fik et tragisk endeligt i "Chinatown", spiller åbenbart også en rolle. Således indhenter fortiden Jake Gittes, der har sin egen dagsorden. Godt nok vil han gerne til bunds i sagen, men ikke på bekostning af Katherine, som han stadig føler at have svigtet.
Var handlingen kompliceret i "Chinatown", er det dog intet imod plottet i The Two Jakes, der slynger om sig med navne og personer, hvoraf nogle sagtens kunne være sakset ud. Jack Nicholson har instrueret sig selv, og selv om han ikke er nogen dårlig instruktør, er han dog heller ingen Polanski. På trods af en ret umulig historie, der stritter i alle retninger, er filmen for så vidt spændende nok, men den fortættede atmosfære fra "Chinatown" viser sig kun i glimt.
Medvirkende og hold
Instruktion
Manuskript
Medvirkende
-
Jack Nicholson
Jake Gittes
-
Harvey Keitel
Jake Berman
- M Meg Tilly Kitty Berman
-
Madeleine Stowe
Lillian Bodine
-
Eli Wallach
Cotton Weinberger
- R Ruben Blades Mickey Nice
- F Frederic Forrest Chuck Newty
- D David Keith Loach
- R Richard Farnsworth Earl Rawley
- T Tracey Walter Tyrone Otley
- J Joe Mantell Walsh
- J James Hong Khan
- P Perry Lopez Escobar
- T Tom Waits politimand