Frygtens pris

Frygtens pris har en dræbende begyndelse, der illustrerer den dræbende kedsomhed og opgivende stemning blandt de arbejdsløse europæere i en lille by i en unavngiven Sydamerikansk stat. Spændingskurven stiger voldsomt, da 4 af de arbejdsløse kvalificerer sig til jobbet som lastbilchauffører for et amerikansk olieselskab. Franskmændene Mario og Jo, italieneren Luigi og tyskeren Bimba skal i to lastvogne kører sprængfarligt nitroglycerin op til en af minerne, der er gået i brand. Lønnen er høj, men det er risikoen også.

Filmen er effektiv suspense fra det øjeblik, mændene kravler op i førerhuset og begiver sig på et farefuldt forhindringsløb, hvor kun én når frem. Hans skæbne bliver nu alligevel grum; this is not Hollywood!

Frygtens pris viser, hvordan mennesker reagerer under stress og angst. Disse mænd er ikke helte, men de har drømme om et bedre liv et andet sted. Den eneste kvindelige rolle som barpigen Linda er desværre ret overflødig og tåbelig.

Dejligt med en film, hvor sproget ikke er standardiseret. De, der taler henholdsvis fransk, italiensk, spansk og engelsk, de gør det. Filmen er også en kritik af USAs udbytterrolle i Sydamerika, men det er den menneskelige og spændingshistorien, der kommer først.