Frøken Smillas fornemmelse for sne

Bille August fik på puklen af næsten alle anmeldere for sin filmatisering af Peter Høghs nationalklenodie før filmens danske premiere. Weekendavisens Bo Green Jensen hørte til de få, der ventede med at anmelde filmen til den danske premiere, som filmselskabet da også havde bedt om. Samtidig er han også en af de få anmeldere, der har forsøgt at være retfærdig i sin anmeldelse. Det fremgik med al tydelighed, at næsten samtlige anmeldere havde læst eller genlæst romanen lige inden de havde set filmen og med en betragtelig bedreviden anklagede de Bille August for at have udeladt det ene og forklumret det andet.

Bille August har valgt at skabe en spændingsfilm ud fra det eksisterende forlæg. Hvis filmen fungerer som spændingsfilm, kan filmholdet ikke klandres.

Frøken Smillas fornemmelse for sne handler om den halvtgrønlandske Smilla Jaspersen, hvis lille 6-årige grønlænderven i etageejendommen, Esajas, dør under mystiske omstændigheder. Myndighederne insisterer på, at Esajas døde under leg ved et ulykkestilfælde, men den køber Smilla ikke. Langsomt graver hun en helt anden sandhed frem. Det fører hende med skibet Kronos til Grønland. Både der og i København er hun i livsfare.

Filmen foregår i et forholdsvis roligt tempo i betragtning af, at det er en thriller, men spændingen bliver holdt.

Jeg er ikke meget for europæiske co-produktioner, for det nationale særpræg er i høj grad med til at give filmen karakter. I det mindste har Bille August bestræbt sig på at gøre København og den danske hverdag genkendelig og troværdig for os danskere, selv om det kræver en indsats at glemme Julia Ormonds amerikanske baggrund og Harris og Redgraves engelske. Ormond fungerer dog bedre end forventet som den stædige og handlekraftige heltinde Smilla