Barry Lyndon

Barry Lyndon er en ung irsk knægt, der ikke så meget er en eventyrer af sind som af nød i 1700-tallets Europa. Barry har held og forstand nok til at klatre til tops på den sociale stige, da han mange erfaringer rigere bliver gift med den rige enke Lady Lyndon. Han har dog ikke viljestyrken til at kunne blive siddende. Han ender tilbage, hvor han kom fra.

Barry Lyndon er en besynderlig film, hvis eksistens det er uhyre svært at spotte nogle motivationer for. Jeg havde på fornemmelsen, at der var nok af dramatisk stof til at gøre filmen spændende, men det har øjensynligt ikke været Kubricks intention. Barrys oplevelser bliver betragtet fra en afstand. Det er ikke meningen, at vi skal kunne leve os ind i ham, og Kubrick gennemfører denne fremmedgørelse til handlingen på lærredet til perfektion. Det er umuligt at føle andet end ligegyldighed over for dengsede Ryan O'Neals Barry.

Filmen prøver hele ikke at gøre rummet omkring personerne levende. De færdes i en række velkomponerede tableauer eller stilbilleder, der er utroligt smukke, men også meget døde.

Barry Lyndon er en blæret film, der er interessant at se, fordi den er så anderledes på en helt gennemført måde, men den kunne nu godt bruge lidt mere sjæl... Stanley Kubrick, når han er værst.