Hamlet

Selv om jeg er engelskstuderende, føler jeg mig ikke specielt Shakespeare-kyndig. Jeg har ikke helt sammenligningsgrundlaget i orden, når jeg skal sammenligne en Shakespeare-filmatisering med en anden. Jeg tør dog godt udtale, at det originale i Branaghs Hamlet må være dens uforkortethed. Alt er simpelthen med, hvilket er interessant nok, når man kun kender historien i forkortede versioner. Visse scener, der oftest udelades, gør dog også filmen lidt tungere. Den første time havde jeg meget svært ved at lade mig rive med, men efterhånden blev jeg dog indfanget af filmens univers.

Handlingen er opdateret til første halvdel af det forrige århundrede, hvilket befrier filmen for dunkel middelalderstemning og giver Branagh mulighed for at skabe nogle lyse storslåede masseoptrin. Scenografien er virkelig velgennemtænkt, så filmen også bliver en flot oplevelse.

Det vrimler med stjerner i rollerne, selv den mindste birolle er udfyldt af en stjerne. Det virker overflødigt i visse tilfælde, da nogle af den store britiske karakterskuespillere knap skal sige en linje. Derek Jacobi skal dog fremhæves som konge- og brodermorderen Claudius, der bliver en noget mere rigt facetteret person, end man er vant til at se.

Fire timer er frygtelig lang tid at se en film i, men hellere det end at se den forkortede udgave, der bliver udsendt i alle de mindre provinsbyer.