Ud i natten

Ligesom Andrew Bergman er John Landis også en instruktør med forkærlighed for skæve komedier. Ud i natten rummer mange øjeblikke, der er lige i øjet, men desværre er filmen for løs i koderne. Den er episodisk i sin opbygning, men lidt mere helhed ville ikke være at foragte. Måske er det rigtigt, som Ebert skriver i sin anmeldelse i Cinemania, at Landis festede med sine filmvenner under optagelserne, hvor han i stedet burde have festet efter. Det vrimler med kendte og semi-kendte filmfolk i filmens mange biroller.

Ed Okin er prototypen på en mand fra den højere middelklasse - og dog. Han kan ikke sove om natten, hvilket kun bliver værrere, da han finder ud af, at hans kone er ham utro med sin chef. En nat tager Ed til lufthavnen. Måske vil han følge en vens forslag om at tage til Vegas og slå sig løs hele natten, men nattens hændelser bliver langt mere dramatiske, da den kønne Diana pludselig sidder i hans bil og beder ham om at køre væk i en fart. Hun har fire iranske gunmen på nakken og har lige set en kær ven blive skudt ned, så man forstår hvorfor. Ed bliver uden egentlig at ville det Dianas tro væbner og fortrolige i en speget sag om ædelsten til en hulens masse penge. Ed lægger sit gamle liv bag sig og genvinder evnen til at sove!