Jackie Brown

Quentin Tarantino slår til igen, men med Jackie Brown er han nede i et mere neddæmpet leje, end vi før har set ham. Bortset fra længden, som er helt utilladelig, er Jackie Brown en charmerende kriminalfarce, der er karakteriseret ved et ganske sindrigt plot og den særlige tarantinoske dialog.

Jackie Brown relancerer den flotte blaxploitationstjerne Pam Grier som den midaldrende stewardesse Jackie Brown, der smugler penge for den ildegale våbenhandler Ordell Robbie. Jackie bliver snuppet i lufthavnen af to politimænd, hvoraf den ene, Ray Nicolette, er fra FBI. Jackie er i en slem klemme, for Ordell dræber uden videre sladderhanke med koldt blod. Den eneste måde, hun kan komme ud af suppedasen på, er at snøre både politi og forbrydere. Jackies eneste fortrolige bliver den sympatiske kautionshandler Max Cherry, der er faldet pladask for hende.

Robert DeNiro og Bridget Fonda ses i velskrevne biroller som henholdsvis Ordells smådumme håndlanger Louis og hans hashrygende veninde.

Typisk for Tarantino kan han ikke lade være med at lave narrative krumspring. Historiens højdepunkt, Jackies triumf, bliver vist fra tre forskellige synsvinkler. Dem kunne der stadig være plads til, også hvis instruktøren gjorde filmen en tjeneste og klippede den ned.