Dansk

Hidden Agenda

1990 · 108 min.

6 ud af 8

Anmeldelse

Hidden Agenda er en politisk spændingsfilm, der foregår i Nordirland, hvor et internationalt hold af menneskerettighedseksperter netop har afsluttet deres undersøgelser af omfanget af ulovligheder begået af britisk politi i bekæmpelsen af katolske terrororganisationer. Samme morgen, som undersøgelseskomiteen skal af sted med fly, bliver et af dens medlemmer, Paul Sullivan, skudt sammen med en IRA-terrorist af britiske sikkerhedsstyrker. Pauls kone, Ingrid Jessner, der også er med på holdet, bliver i Nordirland i håbet om at få opklaret mordet på sin mand. En højtstående politimand fra syd, Peter Kerrigan, bliver udpeget til at lede opklaringsarbejdet i en sag, der viser sig at være mere speget, end nogen kunne have drømt om. Kerrigan er indstillet på at komme til bunds i sagen i modsætning til de fleste af hans kolleger, men efterhånden som det går op for Kerrigan, hvor sprængfarlig sagen egentlig er, trækker han sig også ud. Kun Ingrid Jessner er interesseret i at få alt for dagens lys, men i filmens åbne slutning virker det tvivlsomt, om hun kan få sandheden frem helt alene.

I betragtning af hvilke film Ken Loach plejer at instruerer, er Hidden Agenda overraskende spændende. Samtidig kan Loach noget med realisme. Selv om historien, hvori fremtrædende konservative begår en kæmpe svinestreg, i sig selv virker langt ude, så formår Loach at gøre den troværdig, ikke mindst fordi personerne er så helstøbte. Loach kan dog ikke skjule sine sympatier.

Medvirkende og hold

Instruktion

Manuskript