Dagens Donna
1990 · 90 min.
Anmeldelse
Dagens Donna er et velpoleret hverdagsdrama om Donna og veninden Britt, der begge er flyttet fra den jyske provins til hovedstaden. Donna er en hård negl hvad angår kærlighed og karriere. Hun arbejder for en fotograf, der overlader hende størstedelen af arbejdet, fordi han er for fuld enten af sprut eller nykker, men det er kun et spørgsmål om tid, før Donna lader ham i stikken for at få sit eget. Kærlighed vil hun slet ikke vide af, kun flygtige forhold. Britt derimod drømmer om mand og barn og finder da også kærligheden i den pæne advokat Michael - men han er naturligvis både gift og har børn. Da Donna møder den søde og inderlige Lasse, der gerne vil have et fast forhold til hende, prøver Donna atter en gang at efterleve sine principper om, at hun er sgu sin egen, men hun kommer til fornuft.
Moralen i Dagens Donna er umulig at overse: Donna finder ud af, at det faktisk er muligt at leve i et forhold, der bygger på gensidig tillid og kærlighed. Moralen bliver leveret temmelig håndfast, men bortset fra det er godt at se en film, der giver sig i kast med nutidige problemstillinger.
Medvirkende og hold
Instruktion
Manuskript
Medvirkende
- B Birgitte Simonsen Donna Vejdrup
- H Hanne Windfeld Lund Britt
- O Ole Lemmeke Lasse Johanson
- J Jesper Christensen Michael Nordgreen
- J Jens Arentzen Thomas Halvorsen
- N Nanna Lüders Rikke
- D Dick Kaysø Per Kjær
- B Birgit Conradi Tove
- A Anders Hove Kræn Larsen
- C Claus Flygare reklamechef
- L Lizzi Lykke Marie