Happiness
1998 · 139 min.
Anmeldelse
Happiness fokuserer på en hel familie og deres fortrædeligheder. Ligesom Dawn var familiens sorte får i Todd Solondz gennembrudsfilm "Welcome to the Dollhouse", indtager Joy den rolle i familien Jordan. Hun er en sød og godtroende pige, der ikke synes bestemt for at opnå succes hverken i privatlivet eller i arbejdslivet. Hendes søster Helen er derimod en ægte succes. Hun ernærer sig som forfatter og boltrer sig i mænd, men for Helen er det gode liv ved at blive en kedelig trummerum. Endelig er der Trish, lykkelig husmor gift med den venlige psykiater Bill. Hvad Trish ikke ved er, at Bill er pædofil med hang til sin søns jævnaldrende kammerater. Så er der forældrene Lenny og Mona, der er ved at gennemgå en smertelig skilsmisse. Ude på sidelinien befinder sig en række bipersoner, hvis tilværelse heller ikke er noget at råbe hurra for.
Hvis der er noget Solondz' personer ikke er, så er det lykkelige, men de stræber efter den, hvad enten det er den inderlige lykkefølelse eller den overfladiske succes. Happiness spidder middelklassen med sin sorte humor, der afslører, at kynikeren Solondz ikke har vanvittigt meget til overs for filmens personer. Det ville være en overdrivelse at kalde Happiness en komedie, for vi befinder os i grænselandet mellem komedie og tragedie.
Medvirkende og hold
Instruktion
Manuskript
Medvirkende
- J Jane Adams Joy Jordan
- L Lara Flynn Boyle Helen Jordan
- C Cynthia Stevenson Trish Maplewood
- D Dylan Baker Bill Maplewood
- B Ben Gazzara Lenny Jordan
- L Louise Lasser Mona Jordan
- P Philip Seymour Hoffman Allen
- J Jared Harris Vlad
- J Jon Lovitz Andy Kornbluth
- M Marla Maples Trump Ann Chambeau
- E Elizabeth Ashley Diane Freed