The Wedding Singer
1998 · 96 min.
Anmeldelse
The Wedding Singer er en sød romantisk komedie, der ukendt af hvilken årsag foregår i midten af firserne. Robbie Hart er en ung sanger, der tjener til dagen og vejen ved at optræde til bryllupper og deslige, men på Robbies egen bryllupsdag dukker bruden, Linda, ikke op. Robbie er sønderknust, så servitricen Julia prøver at få ham på fode igen ved at involvere ham i arrangementet af hendes eget forestående bryllup med Glenn. Julias plan virker lidt for godt, for det ender faktisk med, at hun og Robbie bliver glade for hinanden, men da Glenn er en skidt fyr, der ikke har fortjent Julia til kone, så er der linet op til den store lykkelige slutning.