Tootsie
1982 · 116 min.
Anmeldelse
En falleret skuespiller, der ikke kan arbejde sammen med nogen, tager for at overleve make up med mere på og får en kvindelig rolle i en TV-føljeton. Dette fører mange problemer med sig, og Tootsie, som han/hun bliver kaldt, forelsker sig naturligvis i en kvindelig medspiller. Julie tror, at Tootsie er hendes veninde, og endnu værre bliver det, da Julies far falder for Tootsie. Dustin Hoffman er alletiders som Tootsie, Jessica Lange er sød, og Hoffmans andet pigebekendtskab spillet af Teri Garr gør sig kraftigt bemærket. Filmen har vist fundet en del inspiration i "Ingen er fuldkommen" ("Some Like It Hot").