Paradisets børn

Paradisets børn er et poetisk mesterværk om kærligheden og kunsten blandt skuespillere, charlataner og andet 'godtfolk' i 1820'ernes og 30'ernes Paris.
   Garance er kvinden, som alle filmens mandlige hovedroller har et godt øje til - eller er forelsket hals over hoved i som den renhjertede mimiker Baptiste er det. Han får kamp til stregen af Garances ven, Lacenaire, der er en gemen morder og tyv, men som gemmer sit sande jeg bag sin gentlemanfacade. En anden konkurrent er skuespilleren Frederick Lemaître, der begynder sin karriere på samme teater, hvor Baptiste arbejder. Endelig er der den velbeslåede greve, som er i stand til at give Garance den beskyttelse, hun får brug for, da hun uretmæssigt anklages for at være i ledtog med Lacenaire.
   Baptiste kan dog først og fremmest bebrejde sig selv og så til dels tilfældet, at han i stedet må gifte sig med teaterdirektørens datter, der elsker ham over alt i verden. Da Baptiste fik chancen, tog han den nemlig ikke, og som den frie fugl, Garance er, fløj hun videre til den næste. Glemme ham gør hun dog ikke.
   Filmen, der ikke bærer præg af at være optaget under svære forhold under besættelsen, er i to dele. Handlingen er ikke videre original, men det er til gengæld skildringen af kærlighedens mange ansigter og spejlingen mellem livet og kunsten.

Instrueret af:

Marcel Carné

Manuskript af:
Jacques Prévert.

Medvirkende:

Arletty	Garance
Jean-Louis Barrault	Baptiste Debureau
Pierre Brasseur	Frederick Lemaître
Maria Casarés	Natalie
Marcel Herrand	Lacenaire
Pierre Renoir	Jericho
Albert Rémy	Scarpia Brarrigni
Jane Marken	Madame Hermine
Gaston Modot	Fil de Sole