
 |
Original titel: Cold Mountain
Produceret i: USA, England, Italien, Rumænien 2003
Længde: 155 min.
Set: i biografen 06-03-2004
Anmeldelse læst: 20390 gange
|
|
 |

|
|

 |
Tilbage til Cold Mountain
|
|
 |
Tilbage til Cold Mountain er en vellykket filmatisering af Charles Fraziers prisbelønnede roman. Det er en ganske flot bedrift i betragtning af, at romanens historie med sin episodiske stil og mange stillestående passager ikke ligefrem forekommer filmatiseringsegnet.
Genremæssigt er filmen en lidt pudsig blanding af lige dele krigsfilm og kærlighedsfilm. Jude Law gør, hvad han kan, men hans forfinende ansigtstræk passer bestemt ikke til rollen som den tavse, seje sydstatshåndværker Inman, der forelsker sig i den forfinede og fortryllende præstedatter Ada Monroe fra storbyen.
Adas og Inmans lykke bliver kort, da borgerkrigen mellem Nord- og Sydstaterne bryder ud. Inman drager modstræbende i krig, hvor han kæmper bravt, men til sidst bliver krigens blodige unødvendighed ham for meget og savnet af Ada så stort, at han deserterer. Nu begynder den egentlige handling, Inmans lange, seje vandring tilbage til Cold Mountain i Nord Carolina.
Parallelt med Inmans sære oplevelser på sin vej følger vi Adas trængsler. Efter sin fars død er hun på fortvivlelsens rand, da hun ikke er blevet opdraget til at klare sig selv. Heldigvis tilbyder den excentriske enspænder Ruby Thewes sin tjeneste, og bortset fra deres plageånd, militslederenTeague, er det hele ikke så ringe endda. Imens venter Ada længselsfuldt på livstegn fra Inman.
Minghella mestrer det store melodrama, men helt så gribende og følelsesladet som i "Den engelske patient" bliver det aldrig, måske fordi Adas og Inmans store kærlighed aldrig bliver rigtigt overbevisende.
Instrueret af:
Manuskript af:
Anthony Mingella efter Charles Fraziers roman.
Medvirkende:
|
|

 |
De 20 mest omdiskuterede film:
|
|
 |

 |
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
 |
|