|
Original titel: The Green Mile
Produceret i: USA 1999
Længde: 184 min.
Set: i biografen 25-02-2000
Anmeldelse læst: 24817 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Den grønne mil er en alt for lang filmatisering af Stephen Kings føljetonroman af samme navn. Det er fortvivlende, at det er så åbenlyst, hvad instruktøren og manuskriptforfatteren Frank Darabont skulle have haft selvdisciplin nok til at redigere bort ved klippebordet. Hovedhistorien, der foregår i 1935, er omkransen af en nutidig rammehistorie, der fylder voldsomt meget i betragtning af, hvad den egentlig bidrager med. Væk med den!
Længden til trods er Den grønne mil en meget seværdig film og en i mine øjne nærved perfekt filmatisering af den afdæmpede, bevægende og næsten poetiske roman, der blander hverdagsrealisme med det fantastiske.
Filmen foregår på en dødsgang i et sydstatsfængsel, hvor hovedpersonen Paul Edgecomb er den overordnede fængselsbetjent. Da den kæmpestore, sorte John Coffey bliver sat bag tremmer med en dødsdom for mord og voldtægt på to små piger, begynder der at ske forunderlige ting på dødsgangen. At Edgecomb bliver kureret for sin smertelige urinvejsinfektion ved en berøring fra Coffey er det første tegn på, at Coffey har overnaturlige kræfter og måske heller ikke har begået den forbrydelse, han er dømt for.
John Coffey har ikke bare kraften til at fordrive sygdomme, men også ondskab. Det eneste, han ikke kan ændre, er sin egen undergang.
Instrueret af:
Manuskript af:
Frank Darabont efter en roman af Stephen King.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 mest omdiskuterede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|