|
Original titel: Jeanne d'Arc
Produceret i: USA, Frankrig 1999
Længde: 157 min.
Set: på DVD 14-04-2000
Anmeldelse læst: 14040 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Luc Bessons Jeanne d'Arc er den nyeste i rækken af filmatiseringer af den kendte helgenindes sagnomspundne liv og død, men filmens fortolkning af historien er nu ikke voldsomt interessant.
Filmen begynder, da Jeanne som 8-årig i 1420 i sit skjul overværer de engelske soldaters brutale fremfærd mod indbyggerne i en lille franske landsby. Et af ofrene for krigen mellem Frankrig og England er Jeannes storesøster. Dette er filmens psykologiske forklaring på Jeannes had til englænderne.
Små ti år senere opsøger Jeanne den franske dauphin Charles med henblik på at rejse en hær for at slå englænderne i Orleans. På det tidspunkt er hun allerede kendt vidt og bredt i Frankrig på grund af sin stærke tro, der blandt andet udmønter sig i, at Gud taler til hende. En sejr vil betyde, at Charles endelig kan blive kronet til Frankrigs konge, så han eftergiver bondepigen hendes ønske - og Jeanne leder franskmændene til sejr.
Resten af helgenindens liv er mindre opløftende, og det samme gælder filmen, der absolut er bedst i første halvdel, ikke mindst i de til mindste detalje koreograferede slagscener. Sidste del er filmen lider under, at den både er langtrukken og forudsigelig, for vi kender jo godt jomfruens triste skæbne. Jeg sad faktisk og blundede til scenerne, der har Jeanne og hendes samvittighed (Dustin Hoffman) i fokus. Eksistentielle temaer som tro og tvivl er bestemt ikke Luc Bessons stærke side. Havde han lavet en rendyrket actionfilm, ville resultatet sikkert have været mere tilfredsstillende.
Instrueret af:
Manuskript af:
Andrew Birkin og Luc Besson.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 mest omdiskuterede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|