|
Original titel: 8MM
Produceret i: USA, Tyskland 1999
Længde: 123 min.
Set: på DVD 03-06-2000
Anmeldelse læst: 21844 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
8MM er en gennemført ubehagelig spændingsfilm om privatdetektiven Tom Welles, der bliver hyret til at finde ud af, om en ung pige virkelig bliver dræbt i en såkaldt snuff-film. Filmens ejer opbevarede filmen i en sikker boks, men efter hans død blev den fundet af hans chokerede enke, der vil betale hvad som helst for at få ro i sindet.
Det lykkes for Tom at finde ud af pigens identitet og også, at hun stak af til Hollywood, men her ender sporet. Max, en ung ekspedient i en pornobutik, tilbyder Tom guidede ture rundt i pornoens rå underverden for en god slat penge. Efter lang tids søgen lykkes det Tom at opspore filmens medvirkende skuespiller/morder og bagmænd, men hans modstandere er forhærdede kriminelle, der ikke går af vejen for at dræbe - heller ikke Tom. På den anden side er Tom blevet så følelsesmæssigt involveret i sagen, at hans familieliv er i fare og han er optændt af et uudslukkeligt had, som han kun kan få bugt på på en måde, ved hans eget personlige hævntogt.
8MM er en modbydelig oplevelse. Det skyldes blandt andet, at hovedpersonens tur ned i det halvkriminelle pornomiljø bliver fortalt med Joel Schumachers glatte, lækre billeder, der mere rummer fascination end afsky. Og hvorfor nu den afsluttende selvtægtsaktion? Det er slet ikke troværdigt, men en uforståelig og irrationel reaktion, der sætter realismen helt ud af spil.
Instrueret af:
Manuskript af:
Andrew Kevin Walker.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 mest omdiskuterede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|