|
Original titel: Et rigtigt menneske
Produceret i: Danmark 2001
Længde: 93 min.
Set: i biografen 16-05-2001
Anmeldelse læst: 97887 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Den 6. dogmefilm Et rigtigt menneske handler om ægteparret Walther og Charlotte, der er mere optagede af deres respektive karrierer end deres 7-årige datter Lisa. I Lisas værelsesvæg eller måske snarere hendes fantasi bor hendes ældre bror, som hun betror sig til. Da Lisa omkommer ved et biluheld, sker det umulige, at Lisas fantasifoster bliver levendegjort. Walther og Charlotte flygter fra minderne og flytter væk, og deres gamle ejendom bliver jævnet med jorden. Murene bliver slået i stykker, og ud af vægger kravler han, en ung mand uden navn, historie og erfaringer.
Den unge mand bliver indlogeret på et asylcenter, hvor han gradvist lærer de mest basale ting. Han får sig endda et arbejde hos skohandleren Stromboli. Han kalder sig for Achmed, for et navn skal man jo have. Achmeds højeste ønske er at blive et rigtigt menneske, men han må erfare, at det er svært at begå sig i det danske samfund. Ofte bliver hans ganske reelle hensigter misforstået, fordi han ikke kender til skikke og uskrevne love. Kan han blive et rigtigt menneske? Måske nok, men han mister desværre lysten ifølge instruktøren og manuskriptforfatteren Åke Sandgren, og således er filmens slutning egentlig ganske sørgelig, selv om Sandgren prøver at hælde lidt glæde på den anden vægt.
Som en satire over det komplekse og ikke altid videre logiske danske samfund har filmen sin force. Den spidder sikkert vores arbejdsmani, fordomme og dobbeltmoral. De bedste scener er ikke engang med Nikolaj Lie Kaas, der ellers er fremragende som manden uden navn, men med Peter Mygind og Susan Olsen som ægteparret, hvis liv i høj grad er bygget på løgne. Især scenen på restauranten er kostelig.
Filmen halter, når den forsøger at være rigtig kunstnerisk og seriøs. Parallellen til Kristus virker opstyltet, og i det hele taget er filmen noget symboltung og fortænkt. Jeg krummede ærlig talt tæer, når det (ellers) velsyngende drengekor viste sig.
Instrueret af:
Manuskript af:
Åke Sandgren.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 populæreste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|