
 |
Original titel: The Gift
Produceret i: USA 2000
Længde: 113 min.
Set: i biografen 01-06-2001
Anmeldelse læst: 6986 gange
|
|
 |

|
|

 |
|
 |
The Gift er en stemningsfuld spændingsfilm om en clairvoyant kvinde, der bliver involveret i en mordsag ude på bøhlandet i sydstaten Georgia.
Annie Wilson er blevet enke i en ung alder, og for at tjene lidt ekstra penge til sig selv og sine tre børn spår hun folk i nabolaget. En dag forsvinder den unge, smukke og rige Jessica sporløst. Annies syner leder politiet på sporet af gerningsstedet. Jessica findes myrdet på en grund, der tilhører Donnie Barksdale. Ikke overraskende retter mistanken sig mod Donnie, der er kendt for sit voldelige gemyt, og som også har truet Annie på livet, fordi hun har taget sig af hans forslåede kone Valerie.
Selv om alle beviserne peger mod Donnie, der også havde en affære kørende med Jessica, er Annie ikke overbevist om, at politiet har fat i den rigtige. Kan hendes syner give hende svar? Og kan sandheden bringe hende i livsfare? Filmens intelligente plot lader mange muligheder stå åbne til sidst.
The Gift er et vellykket gys, ikke mindst på grund af den realistiske og detaljerede miljø- og personskildring. Filmen slår en hverdagsagtig stemning an, der gør, at man sluger de overnaturlige fænomener og lever sig ind i filmens fascinerende univers.
Instrueret af:
Manuskript af:
Billy Bob Thornton og Tom Epperson.
Medvirkende:
|
|

 |
De 20 mest omdiskuterede film:
|
|
 |

 |
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
 |
|