|
Original titel: Moulin Rouge
Produceret i: USA, Australien 2001
Længde: 127 min.
Set: i biografen 26-10-2001
Anmeldelse læst: 17829 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Ligesom Lars von Triers "Dancer in the Dark" er Baz Luhrmanns film også et kunstnerisk vovet forsøg på at forny musicalgenren. Her er historien også tyndbenet og personerne endimensionelle, men man glemmer det, når det energiske kamera hvirvler én ind i sangen, dansen og den farvestrålende kulisse. I modsætning til Triers film får den hele armen i Moulin Rouge, der er et bragende flot og overdådigt postmoderne udstyrsstykke. Filmens lydspor består hovedsageligt af pop- og rockklassikere fra de sidste tyve år. De inkorporeres helt uproblematisk i filmens univers.
Filmen foregår omkring århundredeskiftet på Montmartre, hvor Christian, en ung engelsk forfatter in spe, bliver kastet ud i det vilde liv omkring forlystelsesetablissementet Moulin Rouge. Han forelsker sig i stedets stjerne, den uopnåelige Satine, der efterstræbes af en meget rig hertug. Hertugen er parat til at omdanne Moulin Rouge til et rigtigt teater og gøre Satine til feteret skuespillerinde, hvis hun bare vil tilhøre ham og ingen anden. Normalt ville det ikke være et problem, men undtagelsesvist følger Satine sit hjerte, og det fører hen til Christian. Eftersom historien er løseligt baseret på "Kameliadamen", skal man dog ikke forvente en rosenrød slutning.
Instrueret af:
Manuskript af:
Baz Luhrmann og Craig Pearce.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 populæreste personer:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|