|
Original titel: Finding Forrester
Produceret i: USA, Canada 2000
Længde: 136 min.
Set: på DVD 31-05-2002
Anmeldelse læst: 13799 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Finding Forrester er et sympatisk og underholdende drama, der til forveksling ligner Gus van Sants "Good Will Hunting" fra 1997. Også Finding Forrester handler om en ung fyr, der gemmer på et usædvanligt talent, og ligesom i "Good Will Hunting" er det nære forhold mellem knægten og hans mentor også i centrum. Der er altså ikke meget nyt under solen.
I en sort ghetto i bydelen the Bronx, New York går den 16-årige Jamal i gymnasiet. Han udmærker sig som basketballspiller, men som mange af sine venner gør han kun en halvhjertet indsats i de boglige fag. De boglige evner skaber nemlig ikke respekt i de kredse, Jamal færdes i. I de obligatoriske tests opnår Jamal dog så bemærkelsesværdige resultater, at han bliver tilbudt en friplads på en privatskole.
Jamal er en minoritet på skolen, der er befolket af hvide fra velstående familier. Han får dog hurtigt en ven i den søde Claire Spence. Jamal får også støtte fra en uventet kant. Han har nemlig truffet en ældre eneboer og forfatter, som har fattet interesse for Jamals skriverier. Eneboeren er noget brysk og svær at komme ind på livet af, men han vil nødig se Jamals potentiale gå til spilde, så han begynder at vejlede den unge fyr.
Først sent opdager Jamal, at hans lærermester er ingen ringere end den berømte forfatter William Forrester, der trak sig helt tilbage efter at have skrevet et af det 20. århundredes hovedværker. Da Jamal bliver anklaget for plagiat, er Forrester den eneste, der kan sige god for ham. Spørgsmålet er dog, om Forrester er villig til at opgive sin stilfærdige anonyme tilværelse.
Den sidste krølle på handlingen føles overflødig, for filmen er lang nok i forvejen og på det tidspunkt har den sagt, hvad den ville sige. Det minder i betænkelig grad om den rene følelsesmanipulation.
Instrueret af:
Manuskript af:
Mike Rich.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 højest vurderede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|