|
Original titel: Star Wars Episode II: Attack of the Clones
Produceret i: USA 2002
Længde: 142 min.
Set: i biografen 03-06-2002
Anmeldelse læst: 99567 gange
|
|
|
|
|
|
Star Wars Episode II: Klonernes angreb
|
|
|
"Klonernes angreb" er den underholdende fortsættelse til den "første" Star Wars-film, "Episode I", men filmen mangler humor og charme. Titlen er i øvrigt helt misvisende. Se selv hvorfor.
Handlingen er nu sprunget nogle år frem, så Anakin Skywalker er i mellemtiden fyldt 19. Han bliver sat til at beskytte den tidligere dronning, nu senator Padmé Amidala, som han er forelsket i. Det er problematisk, da en jediridder ikke må have personlige forhold. Mens Anakin tager sig kærligt af Padmé, har hans lærermester Obi-Wan Kenobi travlt med at beskytte republikken, der atter er truet.
Intrigerne og sammensværgelserne er mere end almindeligt svære at hitte rede i, hvis man ikke er inkarneret Star Wars fans, men de vigtigste linjer i historien er dog til at forstå.
Actionsekvenserne fungerer fint, men de almindelige dialogscener er gumpetunge. Hayden Christensen i rollen som Anakin Skywalker er øjensynligt ikke verdens bedste skuespiller, og heller ingen af de andre skuespillere har Harrison Fords glimt i øjet, men George Lucas og hans medforfatter har en stor del af skylden for, at replikkerne virker klodsede og klichéfyldte.
Det mest originale ved denne toer er Anakins gradvise forvandling fra en uskyldig og idealistisk knægt til en desillusioneret og vredladen hævner. Det er sjældent, at personer er så sammensatte i eventyrfilm, og med Anakins udvikling til Darth Vader i mente bliver det spændende at se, om George Lucas formår at afslutte trilogien på tilfredsstillende vis.
Instrueret af:
Manuskript af:
Jonathan Hales og George Lucas efter en historie af George Lucas.
Medvirkende:
Kommentarer til denne film:
Fra Maria H.: |
Den er helt uden tvivl mere underholdene end The Phantom Menace, men den når stadig ikke helt op ved siden af de gamle film. Men...et stort skridt i den rigtige retning. |
Skrevet 08/07-2002 20:32
|
|
|
|
De 20 højest vurderede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|