
 |
Original titel: Spider-Man
Produceret i: USA 2002
Længde: 121 min.
Set: i biografen 28-06-2002
Anmeldelse læst: 58808 gange
|
|
 |


 |
Andre film i "Spider-Man"-serien:
|
|
 |
|
|

 |
|
 |
Spider-Man er en konstant underholdende tegneseriefilmatisering, der byder på action, romantik og humor i rigeligt mål. Filmen rummer dog også en mere seriøs side i sin afsøgning af heltens psykologiske udvikling, der sker i takt med de fysiske ændringer, og hans kvaler over sin splittede identitet.
Tobey Maguire skaber en menneskelig og følsom figur ud af den lidt nørdede og tilbageholdende Peter Parker, der længe har været helt forgabt i naboens søde datter, Mary Jane. Peters eneste ven er rigmandssønnen, Harry, der ikke kan leve op til sin far videnskabsmanden Norman Osborns høje forventninger.
På et skolebesøg i et forskningscenter bliver Peter bidt af en kunstigt udviklet edderkoppeart. Uden nogens vidende transformeres Peter langsomt og får nogle helt unikke evner, blandt andre en særlig intuition, evnen til at klatre på lodrette flader og til at lave et spind så stærk som stålwire.
Peter, der er en flink og beskeden fyr, vil bruge sine evner til samfundets bedste. Det indebærer eksempelvis at redde folk fra brændende bygninger, at stoppe indbrudstyve og bekæmpe en mystisk superskurk, der terroriserer byen.
Peters familie og ikke mindst hans hjertenskær kommer i overhængende fare, da skurken finder ud af Peters identitet. Peter, derimod, har ingen anelse om, at hans fjende er ingen ringere end Osborn, der har udført et eksperiment på sig selv. Det må siges at være mislykket, og Osborn er blevet bindegal - og yderst farlig.
Slutningen kommer ikke som nogen større overraskelse, men filmen slutter alligevel så tilpas åbent, at der vist ikke kan være tvivl om, at en toer er i støbeskeen.
Instrueret af:
Manuskript af:
David Koepp efter tegneserien af Stan Lee og Steve Ditko.
Medvirkende:
Kommentarer til denne film:
Fra Niels S.: |
Som inkarneret Spider-FAN, kan jeg kun sige, at denne film er helt fantastisk ... :) |
Skrevet 16/07-2002 16:46
|
|
|

 |
De 20 højest vurderede film:
|
|
 |

 |
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
 |
|