|
Original titel: A Knight's Tale
Produceret i: USA 2001
Længde: 132 min.
Set: på DVD 12-09-2003
Anmeldelse læst: 7090 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
A Knight's Tale er en uhøjtidelig ridderfilm om en ung mand, der pludselig får mulighed for at ændre sin skæbne. Filmens force er humoren, mens der ikke er meget variation i handlingen.
Filmen foregår i 1300-tallets Europa, hvor William, der er søn af en taglægger, ikke længere vil finde sig i at være på bunden af det stærkt feudale samfund. Han er modig og griber chancen, selv om kan koste ham livet. Da Williams herre, en ridder, uventet dør, overtager han rustning og hest. Han udgiver sig for at være den adelige Sir Ulrich og melder sig til en ridderturnering for at tjene penge til sig selv og sine venner, der spiller rollen som hans mænd.
William går sejrrigt fra den ene turnering til den anden. Det går dog hans stolthed nær, at han ikke kan vinde over den arrogant Adhemar, der oven i købet bejler til den skønne adelsfrøken Jocelyn, som William er blevet vildt forelsket i. Samtidig rejser der sig et andet spørgsmål: kan William blive ved med at udgive sig for én, han ikke er?
A Knight's Tale ligner godt nok en ridderfilm, men måske er den i virkeligheden en romantisk ungdomskomedie i forklædning. Filmen lefler i hvert fald for MTV-publikummet med sin lidt for smarte blanding af riddereventyr og opsigtsvækkende anakronismer som rock- og popmusik. De nye påfund ender desværre bare med at trække filmen i langdrag.
Det er som om, at producenterne ikke tror på, at filmen vil kunne holde vand som et komisk helteepos. Heath Ledger kan ellers sagtens bære hovedrollen, og Paul Bettany, Mark Addy og Alan Tudyk er virkelig sjove som heltens tro følgesvende.
Instrueret af:
Manuskript af:
Brian Helgeland.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 populæreste personer:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|