|
Original titel: Identity
Produceret i: USA 2003
Længde: 90 min.
Set: i biografen 30-08-2003
Anmeldelse læst: 74424 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Identity er et klassisk krimigys, der er ret så kraftigt inspireret af en af Agatha Christies bedste romaner "Ten Little Niggers". Dette genrestykke har dog en temmelig uventet krølle, der redder den fra det ordinære.
En gruppe mennesker strander på et afsidesliggende motel på grund af et uvejr, der har skabt oversvømmelser på vejen på begge sider af motellet. Kvinden Alice er i livsfare efter at være blevet kørt ned af chaufføren Ed, der arbejder for skuespillerinden Caroline Suzanne. Politimanden Rhodes, der transporterer en farlig fange, indlogerer sig også på hotellet.
Ed, der har en fortid som politimand, er den mest handlekraftige og er også i besiddelse af det største overblik, da det viser sig, at der er en morder løs. Det viser sig ikke som først antaget at være den mest oplagte kandidat. En for en bliver gæsterne myrdet, og eftersom gruppen er totalt isoleret fra omverdenen, kan morderen kun være en af de tilstedeværende. Efterhånden breder panikken og følelsen af magtesløshed sig.
Der er film noir stemning i det regnvåde mørke, og den tiltagende uhygge og den klaustrofobiske fornemmelse er med til at gøre Identity til en ret så effektiv spændingsfilm.
Instrueret af:
Manuskript af:
Michael Cooney.
Medvirkende:
Kommentarer til denne film:
Fra Stefan N.: |
"Identity" er en OK thriller, men jeg mangler overraskelsen. Jeg havde i hvert fald gættet sammenhængen ca. halvvejs inde i filmen. |
Skrevet 30/10-2003 15:15
|
|
|
|
De 20 lavest vurderede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|