|
Original titel: Pirates Of the Caribbean - The Curse of the Black Pearl
Produceret i: USA 2003
Længde: 142 min.
Set: i biografen 20-09-2003
Anmeldelse læst: 157589 gange
|
|
|
|
Andre film i "Pirates Of The Caribbean"-serien:
|
|
|
|
|
|
Pirates of the Caribbean - den sorte forbandelse
|
|
|
"Pirates Of The Caribbean - den sorte forbandelse" er en vildt underholdende og morsom sørøverfilm, der stjæler med arme og ben fra genrens klassikere. Det er ret larmende, men ikke uden charme. Filmens alenlange titel er egentlig ganske sigende: det er ikke mådehold, der præger filmen. Der er faktisk lidt for meget af det hele. Det gælder også handlingen, der bliver ved og ved, til den er næsten umulig at genfortælle.
Det legendariske sørøverskib The Black Pearl med dets frygtede besætning under ledelse af den skurkagtige kaptajn Barbossa angriber Port Royal på Jamaica og bortfører den skønne guvernørdatter Elizabeth Swan. Det er ikke løsepenge, de er interesserede i. De vil for alt i verden have fat i den guldmedaljon, som Elizabeth bærer. Det er det manglende guldstykke af en aztekerskat, som Barbossa og hans mænd har stjålet. Nu vil de levere skatten tilbage igen for at ophæve den forbandelse, der hviler over skibet.
Smeden Will Turner, der er hemmeligt forelsket i Elizabeth, beslutter sig for at optage forfølgelsen af The Black Pearl, mens alle andre tøver. Sammen med den rådsnare, men småtossede og moralsk anløbne Jack Sparrow, der engang var kaptajn på Pearl, kaprer han et skib og sætter efter bortførerne. Se, det var kun begyndelsen. Der er masser af romantik, spænding, komik, flotte effekter og imponerende slagscener i resten af filmen, kort sagt smæk for skillingen.
Instrueret af:
Manuskript af:
Ted Elliott, Terry Rossio, Stuart Beattie og Jay Wolpert.
Medvirkende:
Kommentarer til denne film:
Fra Bjarke B.: |
Mange anmeldere har været efter Johnny Depp for at overspille totalt i denne film... Og de har ret; han overspiller fuldstændigt. Men det er jo meningen! Og det gør hans person Jack Sparrow vanvittigt morsom -- helt klart filmens højdepunkt. |
Skrevet 12/10-2003 12:30
|
Fra Stefan N.: |
Der er ingen tvivl om at "Pirates..." er en sej film og at det stort set udelukkende skyldes Johnny Depps præstation som Kaptajn Sparrow.
Jeg mener dog, at den med fordel kunne have været kortet lidt ned. Specielt synes jeg at kampscenerne bliver lidt trivielle i længden med for mange gentagelser. Men ellers fed film... |
Skrevet 30/10-2003 14:23
|
Fra Maria C.: |
Og hvad så hvis filmen er lidt for lang, det betyder intet hvis man er hunkøn og ser denne film. Jo længere jo bedere hvis det er Depp og Blomm man får lov at kigge på. |
Skrevet 24/01-2004 19:02
|
Fra Tim C.: |
én af verdens cooleste film! selvom jeg hverken er fan af Johnny eller Orlando sys jeg den var MEGA genial!! -fuldt gennemtænkt, og pisse skæg... //Mikala.. |
Skrevet 29/04-2004 10:12
|
|
|
|
De 20 lavest vurderede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|