|
Original titel: Lost in Translation
Produceret i: USA, Japan 2003
Længde: 101 min.
Set: i biografen 06-02-2004
Anmeldelse læst: 22482 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Lost in Translation fortæller på diskret og usensationel vis om det platoniske kærlighedsforhold, der udvikler sig mellem en midaldrende amerikansk skuespiller og den unge kvinde Charlotte i Tokyo.
Bob Harris er taget helt til solens rige for at indspille en række whiskyreklamer, som han tjener tykt på. Han møder tilfældigvis Charlotte i hotellets bar en nat, hvor de begge er søvnløse - ensomme og lidt fortabte i det kulturelle Tjernobyl, som Tokyos centrum er. Charlotte er fulgt med sin mand fotografen John, der er på en opgave. John er væk det meste af dagen, så Charlotte begynder at tilbringe tid sammen med Bob. På trods af aldersforskellen udvikler de en særlig forståelse og sympati.
Lost in Translation handler også om kulturkløfter, men at anklage filmen for racisme i dens skildring af den fremmede japanske kultur og mentalitet er overdrevet. Den amerikanske tendens til hjernedød overfladiskhed får nemlig også en på hattepulden. Charlotte føler sig i virkeligheden langt mere fremmedgjort over for den overgearede amerikanske skuespillerinde Kelly, der er på promotiontur, end over for sine japanske bekendte.
Der er ikke meget ydre drama, så derfor vil denne vittige og originale film nok ikke appellere til alle, men det er en meget poetisk oplevelse.
Instrueret af:
Manuskript af:
Sofia Coppola.
Medvirkende:
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|