|
Original titel: Finding Nemo
Produceret i: USA 2003
Længde: 95 min.
Set: på DVD 17-04-2004
Anmeldelse læst: 7760 gange
|
|
|
|
Andre film i "Pixar"-serien:
|
|
|
|
|
|
|
|
Find Nemo er en charmerende, morsom og til tider også ganske uhyggelig computeranimeret film for både børn og voksne.
Titelpersonen er en lille eventyrlysten klovnefisk, der bliver fanget af en fritidsdykker og hældt på et akvarium i dennes tandlægepraksis i Sydney, Australien. Nemos overforsigtige far Marlin er dybt fortvivlet, da han har lovet sig selv, at intet må overgå hans eneste søn. For at finde Nemo begiver han sig ud på en lang og farefuld færd. På sin vej møder han den hjælpsomme Dory, der desværre lider af en ekstrem form for korttidshukommelses-svigt, hvilket bringer dem i ikke så få uheldige situationer. Det vrimler med forhindringer, blandt andet i skikkelse af glubske rovfisk og hajer. Oven i købet er tiden ved at rinde ud for Nemo. Han skal nemlig gives som gave til tandlægens rædselsfulde lille niece, der er berygtet blandt akvariefiskene for sin evne til at tage livet af deres artsfæller.
I Find Nemo forvandler Pixar verdenen under havet til et forunderligt univers, der veksler mellem det farvestrålende og det mørke og ukendte, men historien om at overvinde utallige strabadser på en lang rejse mod et mål er forudsigelig og velkendt, for eksempel fra en anden computeranimeret film "Dinosaurerne". Selv om Find Nemo er en Disneyproduktion, slipper vi heldigvis for overflødige sangnumre, men en lidt for oplagt morale undgår vi ikke.
Instrueret af:
Manuskript af:
Andrew Stanton, Bob Peterson og David Reynolds
Medvirkende:
|
|
|
De 20 højest vurderede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|