|
Original titel: Before Sunset
Produceret i: USA 2004
Længde: 80 min.
Set: i biografen 21-08-2004
Anmeldelse læst: 9885 gange
|
|
|
|
|
|
Before Sunset - Før solnedgang
|
|
|
I Richard Linklaters charmerende kærlighedsfilm "Before Sunrise" fra 1995 traf amerikanske Jesse og franske Celine hinanden i Wien, hvor de tilbragte under et døgn sammen. På trods af den korte tid sammen forelskede de sig i hinanden. I filmen aftalte de at mødes igen, men om de gjorde det, lod Linklater stå hen i det uvisse indtil 9 år senere, hvor parret mødes igen i Paris.
I Before Sunset er der løbet meget vand under broen, siden Celine og Jesse mødtes for første gang. Celine har prøvet lidt af hvert, mens Jesse i mellemtiden har fået kone og barn. Paris er sidste stop på hans på turné i Europa, hvor han reklamerer for sin roman, hvis handling har temmelig mange lighedspunkter med hans og Celines første møde. Celine dukker op i den boghandel, hvor Jesse signerer sin bog. De beslutter sig for at tilbringe Jesses sidste timer i Europa sammen, inden han skal med et fly hjem til USA.
Uden at springe i tid eller sted får vi et indblik i, hvad der optager generationen omkring de 30. Er man på alder med Celine og Jesse, og stiftede man bekendtskab med dem for 9 år siden, kommer man uværgerligt på en sentimental rejse. Before Sunset har et minimum af ydre handling og er i bund og grund en rigtig snakkefilm, men dialogen er så interessant og vedkommende og skuespillet så overbevisende, at filmen både underholder og sætter tanker i gang.
Instrueret af:
Manuskript af:
Richard Linklater, Julie Delpy og Ethan Hawke efter en historie af Richard Linklater og Kim Krizan
Medvirkende:
|
|
|
De 20 højest vurderede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|