|
Original titel: Vidocq
Også kendt som:
Produceret i: Frankrig 2001
Længde: 98 min.
Set: på TV 15-07-2005
Anmeldelse læst: 167812 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Vidocq er en stærkt stiliseret og effektjagende krimi, der foregår i Paris i 1830, hvor mesterdetektiven Vidocq jager gerningsmanden til en række mystiske mord, mens endnu en revolution ulmer. I filmens begyndelse bliver Vidocq selv et af morderens ofre, hvorpå den unge journalist Etienne Boisset fortsætter opklaringsarbejdet for at kunne fange Vidocqs morder og derefter skrive den endelige biografi om den berømte og berygtede detektiv. Politiinspektøren Lautrennes er ude i samme ærinde, og det samme er Vidocqs kompagnon Nimier, men de er oppe mod en uhyggelig stærk modstander.
Morderen, en kappeklædt og maskeret skikkelse, er alt andet end nem at fange, og én efter én dræber han potentielle vidner. Spændingen bliver holdt i ave fra start til slut, selv om historien er så forskruet, at man hurtigt opgiver håbet om en nogenlunde tilfredsstillende slutning
Vidocq kan minde om en anden fransk thriller, "Pagten", fra samme år med sin ukritiske sammenblanding af historiske fakta, uforklarlige overnaturlige hændelser, orientalsk kampsport, action fra start til slut og lidt for tydelige computereffekter. Den visuelle stil er dog endnu mere manieret i Vidocq. Filmen bombarderer simpelthen sanserne med en ekstremt hektisk klipperytme, og den har et voldsomt overforbrug af blærede montager med masser af nærbilleder. Det er flot at se på, men noget anstrengende i længden.
Instrueret af:
Manuskript af:
Jean-Christophe Grangé og Pitof
Medvirkende:
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|