|
Original titel: Ondskan
Også kendt som:
Produceret i: Sverige 2003
Længde: 113 min.
Set: på TV 24-07-2006
Anmeldelse læst: 289095 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Ondskab fik ganske meget omtale, da den fik premiere i de danske biografter. Det skyldtes ikke mindst, at den er baseret på Jan Guillous erindringer om sin egen ungdom på en elitær svensk kostskole i 1950´erne.
Guillous alter ego er den utilpassede teenager Erik Ponti, hvis rebelske og voldelige opførsel resulterer i, at han bliver smidt ud af skolen. Eriks undertrykte mor sælger ud af sit indbo for at få råd til at sende sønnen på en respektabel kostskole, hvor han kan få sit eksamensbevis og en adgangsbillet til gymnasiet. For Erik er det en befrielse at komme væk fra sin voldelige stedfar, så derfor ønsker han for alt i verden at falde til på sin nye skole, der også udfordrer ham rent akademisk. Ud over at være en oprører og en læsehest er Erik også konkurrencesvømmer, og skolens idrætslærer ser hurtigt hans potentiale.
På kostskolen blander lærerne sig ikke i elevernes socialisering og opdragelse. Det tager de ældste elever sig af. Det har udviklet sig til en tyrannisk styre, som Erik selvfølgelig ikke kan finde ud af at underlægge sig. Der udspiller sig en regulær magtkamp mellem Erik og fjerdeårseleven og adelsmanden Otto Silverhielm og dennes tro undersåtter. Erik har en god ven i den intellektuelle Pierre, man da Silverhielm og hans kumpaner forsøger at få ram på Erik gennem Pierre, er han pludselig alene. Erik er ikke bange for øretæverne, for han kan selv slå en proper næve. Hans største frygt er bortvisning.
Ondskab er et medrivende drama om, hvordan vold avler vold. Det er vel også filmens budskab, at vold ikke løser problemer, tværtimod, men her bliver filmen lidt uklar i mælet. Erik tyer i sidste ende til vold, og selv om det ikke bliver den afgørende løsning på hans problemer, er det ham alligevel til gavn. Som tilskuer er identifikationen med Erik så stærk, at man nærmest sidder og hepper på, at han giver sine tyranner bank.
Instrueret af:
Manuskript af:
Mikael Håfström og Hans Gunnarsson efter en roman af Jan Guillou.
Medvirkende:
Andreas Wilson | Erik Ponti |
Henrik Lundström | Pierre Tanguy |
Gustaf Skarsgård | Otto Silverhielm |
Linda Zilliacus | Marja |
Jesper Salén | Dahlén |
Johan Rabaeus | Eriks stedfar |
Marie Richardson | Eriks mor |
Ulf Friberg | Tranströmer |
Lennart Hjulström | forstander Lindblad |
Björn Granath | skoleinspektør |
|
|
|
De 20 populæreste personer:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|