|
Original titel: Syriana
Også kendt som:
Produceret i: USA 2005
Længde: 126 min.
Set: på DVD 25-07-2006
Anmeldelse læst: 187848 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Syriana er en ambitiøs og sober politisk thriller, der tager udgangspunkt i Mellemøsten og i særdeleshed den fiktive olierige stat Syriana. Den gamle konge vil snart overgive tronen til en af sine sønner, og for de fleste med økonomiske og politiske interesser i regionen er det ikke helt uvedkommende, om valget falder på den fremskridtsvenlige prins Nasir eller hans forlystelsessyge og mere traditionelt orienterede lillebror.
CIA-agenten Bob Barnes er en af dem, der opererer i området, og det er først meget sent i hans karriere, at han begynder at stille spørgsmålstegn ved de ordrer, som han hidtil har udført til punkt og prikke. Nu er det måske bare ved at være for sent. Den unge finansanalytiker Bryan Woodman begejstres for prins Nasirs parathed til at lave ændringer, og han forbliver en intetanende brik i det store politiske og økonomiske spil. Store interesser er på spil, og ingen af de involverede holder sig på dydens smalle sti. De fleste parter er faktisk parat til lidt af hvert, også mord.
Syriana forsøger at give et realistisk indtryk af de meget spegede affærer, men et kæmpe persongalleri og en tendens til at tilbageholde vigtige informationer for publikum gør det meget svært at fatte, hvad der egentlig foregår. Det er muligvis også pointen. Spillet om oliemilliarderne er kompliceret og uoverskueligt, og filmen gør ikke noget for at forenkle det. Her er der ingen hovedroller og derfor heller ingen at identificere sig med. Der bliver bestemt ikke leflet for publikum, men mindre kunne også gøre det.
Instrueret af:
Manuskript af:
Stephen Gaghan efter en bog af Robert Baer
Medvirkende:
|
|
|
De 20 populæreste personer:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|