|
Original titel: Sudden Death
Produceret i: USA 1995
Længde: 110 min.
Set: på video 26-01-1997
Anmeldelse læst: 10938 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Sudden Death efterligner Die Hard-konceptet om en enkelt mand fanget i en bygning sammen med en masse terrorister og deres gidsler. Filmen foregår dog ikke i et højhus men på et hockeystadium i Pittsburg under finalekampen mellem Chicago og Pittsburg, hvor den gale terrorist og tidligere CIA-agent Joshua Foss truer med at sprænge hele svineriet i luften, hvis han ikke får sin vilje. Foss har taget prominente gæster inklusive vicepræsidenten til fange, og han tøver ikke med at skyde sine gidsler, hvis det ikke går tjept nok med at overføre den krævede pengesum til hans kontoer.
Foss har dog ikke regnet med en mand, Darren McCord, der er brandmand - og altmuligmand viser det sig, for han kan egenhændig skille sig af med hårdtslående skurke, spille hockey og afmontere bomber. Problemet er bare, at McCord har sine børn med til kampen, og inden længe er lille Emily "gæst" hos Foss.
Jean-Claude van Damme klarer selvfølgelig ærterne, men uden Willis charme og rappe replikker og ikke mindst hans skuespiltalent. Og så render han stadigvæk rundt med den hæslige accent!
Sudden Death rummer dog spænding og action i rigt mål, så det skortede ikke på underholdning.
Instrueret af:
Manuskript af:
Gene Quintano.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 lavest vurderede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|