 |
|
Original titel:
La céremonie
Produceret i:
Frankrig 1995
Længde:
110 min.
Set:
i biografen 31-01-1997
Anmeldelse læst:
1546 gange
|
|
 |
|
|
 |
|
|
 |
Måske er jeg lidt af en kulturchauvinist, for af og til får jeg nok af amerikansk film og bliver begejstret, hvis en europæisk film lyder tiltalende. Det sker jo desværre ikke så tit, men Ceremonien fik pæne anmeldelser, så efter at være gået forgæves en gang lykkedes det os endeligt at se den. Det blev ironisk nok ikke den store biografoplevelse.
Ceremonien, der er bygget over en kriminalroman, er der ikke megen krimi over før i den voldsomme og overraskende finale. Den indesluttede Sophie bliver ansat som tjenestepige hos den velhavende familie Lelièvre, der til at begynde med er meget begejstrede for hendes flid og evner. Lovprisningen aftager dog gradvist, da Sophie danner venskab med den rapkæftede og udadvendte postekspeditrice Jeanne. Pigerne har begge en dunkel fortid. Måske begik de mord, måske ikke. Det afsløres først til sidst.
Jeanne lærer Sophie had mod sit herskab, for deres rigdom er ufortjent. Sophie føler selv smerten ved at skulle skjule sin analfabetisme i en familie, hvor kunst og kultur er højt værdsat. Dette klassehad ender i et blodbad, hvor hele familien Lelièvre må lade livet. Der er ingen beviser, men skæbnen kan selv bære straffen.
Ceremonien er aldrig kedelig på trods af dens adstadige tempo. Det er en gådefuld film, hvor man aldrig kommer helt ind på livet af filmens hovedpersoner. I starten er det fascinerende; efterhånden irriterende. Filmen er lidt ubehagelig lige som "Engel, min engel" var det, fordi identifikationspunkterne udgøres af Sophie og Jeanne, de to massemordere, som aldrig bliver rigtigt sympatiske. Det er familien Lelièvre heller ikke, men de er heller ikke direkte usympatiske. De fortjener simpelthen ikke at dø. Det er umuligt at sætte sig ind i Jeannes og Sophies forkvaklede syn på retfærdighed.
Filmen er bedst i dens første halvdel, mens der endnu bygges op til klimaks, og karkatererne endnu er troværdige og spændende. På trods af mine forbehold må jeg give filmen fem stjerner, fordi den ikke serverer færdige løsninger på et fad, men tør lade være med at åbne alle dørene helt.
Instrueret af:
Manuskript af:
Claude Chabrol og Caroline Eliacheff efter Ruth Rendells roman "Morder antages" / "A Judgement in Stone".
Medvirkende:
|
|
|
|
De 20 nyeste anmeldelser:
|
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|
