Helligtrekongersaften

Helligtrekongersaften var en udsøgt fornøjelse at se. I forhold til Baz Luhrmanns slagkraftige og visionære "Romeo og Julie" er Trevor Nunns Shakespeare-filmatisering mere trofast mod forlægget. "Romeo og Julie" hamrede derudad, så der var knap med tid til at koncentrere sig om den krævende dialog. Helligtrekongersaften har en mere letfattelig tekst og giver sig samtidig bedre tid til dialogen, hvilket jeg med "Romeo og Julie" i tankerne ser som en fordel.
  
   Historien er en forvekslingskomedie om søskendeparret Viola og Sebastian, der skilles under et skibbrud. Begge reddes i land, men tror hinanden døde. Viola forklæder sig som en mand og går i Grev Orsinos tjeneste som sendebud fra den elskovssyge greve til den smukke adelsfrøken Olivia. Olivia afviser grevens frierier, men bliver forelsket i sendebudet Cesario ved første blik. Det er en smule upraktisk, da Cesario er Viola. Viola er blevet grevens fortrolige og er selvfølgelig blevet mere glad for sin attraktive herre end godt er.
   Underhandlingen foregår blandt Olivias tjenestefolk og hendes drikfældige fætter Sir Toby Belch. Tobias ligemand er Sir Andrew Aguecheek, der forgæves bejler til Olivia. Selv den hovne hushovmester Malvolio har søde ambitiøse drømme om Olivia, hvilket får Tobias og oldfruen Maria til at spille ham et puds. Disse scener burde være hylemorsomme, men er dog højst pudsige. Ben Kingsley er den syngende nar, der fungerer som kommentator og tilføjer melankolien til latteren og romantikken. Sangene, Kingsley synger, er faktisk rigtig gode og passer perfekt ind i sammenhængen.
   Forvekslingerne bliver løst, da Sebastian endelig dukker op, og de to søskende genfinder hinanden. Hvis ikke man går ind på den "suspension of disbelief", som er selvfølgelig i teatersammenhænge, så vil man sidde og irriteres over, at personerne dog ikke kan se den betragtelig forskel, der er på den spinkle Imogen Stubbs og den mandlige skuespiller, der spiller hendes broder. Jeg gik med på spøjen, hvilket er altafgørende for, om slutningen er effektfuld.
   Helligtrekongersaften er instrueret af en teatermand, men Nunn har fat i de filmiske elementer, der gør filmen til film og ikke filmet teater. Skuespillerne spiller vidunderligt. Det er forfriskende med nogle nye eller mindre kendte ansigter. Hvis man skulle indvende noget mod filmen, er det opdateringen til forrige århundrede. Det fungerer fint nok, men hvad er formålet? Samtidig kunne man ønske sig lidt mere frækhed i kønsrolleforviklingerne. Man skulle tro, at censuren havde siddet på lur, da Nunn indspillede filmen, for den kunne sagtens have båret lidt mindre pænhed.

Instrueret af:

Trevor Nunn

Manuskript af:
Trevor Nunn efter William Shakespeares skuespil.

Medvirkende:

Imogen Stubbs	Cesario / Viola
Helena Bonham Carter	Olivia
Toby Stephens	Grev Orsino
Ben Kingsley	Feste
Nigel Hawthorne	Malvolio
Mel Smith	Tobias Blegnæb
Richard E. Grant	Andreas Hikke
Imelda Staunton	Maria
Nicholas Farrell	Antonio
Steven Mackintosh	Sebastian
Peter Gunn	?