|
Original titel: The Running Man
Produceret i: USA 1987
Længde: 100 min.
Set: på video 23-09-1997
Anmeldelse læst: 10591 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Sidste chance er meget løseligt baseret på en af Stephen Kings korte romaner, skrevet under pseudonymet Richard Bachman. Der kan næppe være meget tilbage af romanen i Paul Martin Glasers voldsomme actionsci-fi, der foregår i det 21. århundrede.
Det kan bekræftes, at Arnold Schwarzenegger var en temmelig håbløs skuespiller for ti år siden, hvor accenten var endnu tykkere. Ikke desto mindre spiller han en all-american helikopterpilot Ben Richards, der falder i det totalitære styres unåde, fordi han nægter at skyde på en ubevæbnet menneskemængde.
Ben organiserer en vellykket fangeflugt fra fængslet, men han er ikke længe på fri fod, da han er eftersøgt over alt. Sammen med sine to fængselskammerater Laughlin og Weiss bliver Ben ufrivillig medvirkende i den populære TV-vært Damon Killians sadistiske underholdningspro-gram 'The Running Man', hvor de medvirkende er straffefanger, og præmien er at overleve. De tre mænd får selskab af endnu en lidelsesfælle, kvinden Amber, der var skyld i, at Ben røg tilbage i fangenskab, men i mellemtiden har opdaget, tingenes rette sammenhæng. De fire er oppe mod professionelle gladiatorer, stalkers, der jager dem for åben skærm.
TV er i sandhed opium for folket, hvilket kan være farligt i vores computeralder, hvor billedmanipulation er så ligetil. Til seernes overraskelse er ofrene ikke så lette at tage livet af. Ben og Amber overlever og bliver endelig opsnuppet af modstandsbevægelsen, der hjælper dem til at vise sandheden om Damon Killian og det løgnagtige styre.
Instrueret af:
Musik komponeret af:
Manuskript af:
Steven E. de Souza efter en roman af Richard Bachman (Stephen King).
Medvirkende:
|
|
|
De 20 mest omdiskuterede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|