|
Original titel: 2001: A Space Odyssey
Produceret i: England 1968
Længde: 140 min.
Set: på video 02-10-1997
Anmeldelse læst: 251653 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Rumrejsen - år 2001 trak virkelig tæppet væk under mig, for filmen indfriede slet ikke mine rimelige forventninger til en spillefilm.
Stanley Kubrick gør en ære ud af trampe på spillefilmskonventionerne, for filmens plot er pergamenttyndt, persontegningen nærmest ikke eksisterende til fordel for en stil, hvor billed- og lydæstetikken tager magten. "Barry Lyndon" er det rene vand ved siden af.
Filmen tager sin begyndelse dengang mennesket endnu ikke var mennske. En flok menneskeaber beskytter aggressivt deres vandhul. Efter et enigmatisk møde med en sort monolith lærer aberne sig at bruge knogler som våben til at forsvare sig mod den rivaliserende abeflok. I det berømte metaforiske klip bliver en fortidsknogle til et supermoderne rumfartøj.
I rumalderen viser den mysitiske monolith sig igen. Amerikanske forskere opfanger et signal, som monolithen afsender mod Jupiter, hvorefter et rumfartøj Discovery bemandet af austronauterne David Bowman og Frank Poole og et forskerhold i dvale bliver sendt af sted. Bowman er dog den eneste, der kommer til at opleve en gigantisk sort monolith, da det slår klik for supercomputeren HAL 9000, der forsøger at dræbe hele besætningen.
Størstedelen af filmen efterlod mig som et stort spørgsmålstegn. Den handling, der er, er fuldkommen uforståelig. Det gælder ikke mindst for slutningen. Man skal faktisk se efterfølgeren "2010" eller læse Arthur C. Clarkes roman eller novelle for at få nogenlunde hold på, hvad der foregår. Visuelt har filmen sikkert efterladt tilskuerene i 1968 i ren benovelse, men der skal lidt mere til i dag. Der var nogle meget flotte poetiske sekvenser, men generelt var de for lange. Og de sidste tyve minutter skal man vist have røget noget mindre lovligt for at få noget ud af - andet end hovedpine.
Prøv for øvrigt at lægge én til hvert bogstav i HAL; H bliver til I, A bliver til B osv...
Instrueret af:
Manuskript af:
Stanley Kubrick og Arthur C. Clarke efter Clarkes novelle "The Sentinel".
Medvirkende:
|
|
|
De 20 nyeste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|