|
Original titel: Brassed Off
Produceret i: USA, England 1996
Længde: 107 min.
Set: i biografen 18-10-1997
Anmeldelse læst: 286359 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Den for mig ukendte instruktør og manuskriptforfatter Mark Hermans Brassed Off holder en fin balance mellem komedien og socialrealismen. Alvoren gør filmen til mere end en grinagtige bagatel, mens humoren hindrer "nu kan det vist ikke blive meget værre"-stemningen fra eksempelvis Ken Loachs film.
Brassed Off foregår i Grimley, en lille kulmineby i Midtengland, i begyndelsen af 90'erne, hvor minelukningerne hærgede. Minearbejderne får stillet et ultimatum af ledelsen: De kan enten tage en stor pose fratrædelsespenge og gå, eller de kan få minens potentiale revurderet, men så bliver der taget i godtgørelse. Ryger jobbet, ryger byens brassband også, lyder meldingerne fra orkestermedlemmerne. Det passer ikke den musikelskende og ambitiøse dirigent Danny, der er sikker på, at brassbandet kan kvalificere sig til brassbandfinalen i Royal Albert Hall om kort tid. I første omgang bliver hans redning Gloria, et heldigt eksemplar af et bysbarn, der nyligt er vendt hjem til barndomsbyen. Der lyder oven i købet romantiske toner mellem hende og den jævnaldrende minearbejder Andy.
Alt ramler sammen, da minen lukker, ikke mindst fordi et flertal tog imod pengene uden at kæmpe for minens overlevelse. Dannys søn Andy er en af forrædderne, hvis økonomiske problemer er så voldsomme, at hans kone forlader ham med deres mange børn, da lånehajerne tømmer hans hus for værdier. Samtidig bliver Danny hospitalsindlagt p.g.a. kulstøv i lungerne. Oven i det kommer Gloria i unåde, fordi det viser sig, at hun arbejder for minens ledelse med at skrive en vurdering af minens rentabilitet. Hun føler sig alvorligt røvrendt, da det viser sig, at ledelsen aldrig havde tænkt sig at anvende hendes rapport. For at råde bod financierer hun brassbandets optræden i London, hvor de selvfølgelig løber af med sejren. Musikken er ikke alt i livet, men den er en opløftende del af det.
Instrueret af:
Manuskript af:
Mark Herman.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 lavest vurderede film:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|