|
Original titel: Braveheart
Produceret i: USA 1995
Længde: 179 min.
Set: på TV 21-11-1997
Anmeldelse læst: 11655 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Med Braveheart slår Mel Gibson for alvor fast, at han ud over at være en karismatisk skuespiller også er en kompetent instruktør, der mestrer filmens store kampscener. Naturligvis er det Gibson selv, der spiller Braveheart, den skotske helt William Wallace, der rejste skotterne til oprør mod den skånselsløse Kong Edward I sidst i 1200-tallet. Wallace er en historisk person, men det er småt med viden om ham. Braveheart er i hvert fald blevet til et rigtigt helteepos.
Hvad der får bægeret til at flyde over for den unge Wallace er, da hans yndige kone Murron bliver henrettet efter at hun modsatte sig en engelsk soldats voldtægtsforsøg. Wallace prøvede at redde hende, men forgæves. Skotlands bønder følger gerne den hævntørstige og snarrådige Wallace, der vil kaste Englands åg af sit land, men adelen, der skændes indbyrdes, lader sig ikke sådan overtale, for holder de sig neutrale, er der klingende mønt i kassen som belønning fra Kong Edward. Wallace får dog hjælp fra en ukendt kant, nemlig fra tronfølgerens ægteviv, den franske prinsesse Isabelle, der bliver tiltrukket af Wallaces mandighed og stædige frihedskamp. Hendes egen mand er en pivskid, der ikke er til kvinder.
Braveheart er eventyrlig i sin skildring af en helt og hans martyrdød, mens de skotske regnfulde settings og de langvarige krigsscener er anderledes og overraskende realistiske. For min skyld kunne Braveheart godt være klippet lidt strammere, og det gælder ikke kun slagscenerne.
Instrueret af:
Manuskript af:
Randall Wallace.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 nyeste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|