|
Original titel: The Full Monty
Produceret i: USA, England 1997
Længde: 92 min.
Set: i biografen 18-12-1997
Anmeldelse læst: 429139 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Det' bare mænd var i bogstaveligste forstand en rigtig lårklasker, i hvert fald for mit vedkommende. Peter Cattaneos komedie med et snert socialrealisme handler om Gaz og Dave, to arbejdsløse stålarbejdere i industribyen Sheffield, der hitter på en metode til at tjene rigtig mange penge. Gaz er skilt fra sin ekskone, der fremover vil nægte ham samkvem med sønnen Nathan, hvis han ikke betaler børnebidrag, og Dave, hvis selvtillid er på nulpunktet på grund af fedme og impotens, trænger til et løft i selvtilliden. Da Gaz opdager, hvor populære mandestrippere er og hvor mange penge de tjener pr. optræden, sætter han sig for at lave et stripshow. Fem andre vidtforskellige mænd kommer med i dansetruppen, og de skal overkomme ikke så få forhindringer, ikke mindst i sig selv, før de står på scenen foran et stort og veloplagt publikum i filmens klimaktiske afslutning. Det særlige ved showet er, at mændene ikke beholder g-strengen på (deraf titlen The Full Monty, som frit oversat betyder 'hele pivtøjet'), men filmen er dog ikke mere frisindet end at filmpublikum må nøjes med seks bare røve!
" Det' bare mænd" savner den kombination af lige dele komedie og socialrealisme, som "Brassed Off" rummede, men filmen får dog berørt nogle væsentlige temaer som nutidens kvinde- og manderoller, og dens humor er simpelthen så livsbekræftende og skøn, at det må blive et syvtal.
Instrueret af:
Manuskript af:
Simon Beaufoy.
Medvirkende:
|
|
|
De 20 nyeste anmeldelser:
|
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|