|
Original titel: Little Women
Produceret i: USA 1994
Længde: 118 min.
Set: på TV 04-03-1998
Anmeldelse læst: 6806 gange
|
|
|
|
|
|
|
|
Jeg græd, så mine øjne gjorde helt ondt, mens jeg så Little Women, ikke én gang, men mange. Gillian Armstrong er ferm til at sætte gang i tårekanalerne, for ferm måske; Little Women kan ikke skjule, at den er meget sentimental. De smukke billeder fra en forgangen tid og det tætte sammenhold mellem hovedpersonerne, søstrene March, får næsten én til at længes tilbage til de gode gamle dage. Gillian Armstrong understreger dog, at der ingen grund er til at længes tilbage, i hvert fald ikke hvis man er kvinde.
Den næstældste datter, Jo, lider allermest under at være underkastet tidens kvindeideal. Jo er lidt af en tomboy, en vilter og uregerlig sjæl, der ikke kan lade sig nøje med sin lod som kvinde. Hun tager ind til storbyen for at slå igennem som forfatter, og det lykkes langt om længe med romanen "Pigebørn"!
Også hendes søstre på nær den ældste, den blide Meg, udfolder sig kunstnerisk. Beth spiller på klaver, mens Amy maler, men Jo er den eneste, der er i stand til at gøre sin kunst til sit levebrød. Little Women følger familien March fra krigens tid, mens faderen er i felten, og resten af familien holder fattigdommen stangen, til alle pigerne har fundet deres tilkommende.
Christian Bale spiller husvennen Laurie, der bliver bedste venner med Jo og ikke blot det. Han er også forelsket i hende, men hun elsker ham kun som en ven. År senere har Laurie fundet sammen med Jos yngre søster Amy, der var jaloux på Jo som barn. Selv har Jo fundet kærligheden i den tyske professor Friedrich Bhaer, som burde være spillet af en, der er lidt yngre end Gabriel Byrne.
Instrueret af:
Manuskript af:
Robin Swicord efter Louisa May Alcotts roman fra 1868.
Medvirkende:
|
|
|
De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
|
|
|
|